30 år i Jens Linde – Tillykke til Niels Due

1. oktober 2014

Niels Due

Når du ringer til os, er der stor chance for at der lyder et karakteristisk ”Duuuee” i røret. Det er vores erfarne indkøber og interne sælger Niels Due,  som nu gennem 30 år i huset har ydet kompetent ekspedition, bestemt leverandør-håndtering og højst sandsynlig suppleret med en hyggelig snak.

Indkøring af EDB, internettets indtog, tre forskellige ejere er blot noget af det han kan skrive på sit CV og erfaringen deles der gladeligt ud af.

Niels er en højt værdsat kollega som med sin hjælpsomhed og gode humor bidrager til at få hverdagen til at glide for alle. Men 30 år hos Jens Linde  betyder også at arbejdsårene snart er talte. Allerede nu, er der enkelte dage hvor Niels ikke er i røret, men holder velfortjente ”pensionist-dage” og  om ca. 1,5 år kalder pensionen (der er dog allerede lavet aftale om lidt nød-assistance…).

Vi siger et stort tillykke til Niels d. 1 oktober og tak for imponerende mange gode år!

Firmaet Jens Linde A/S kan snart holde 40 års jubilæum. Flot, ikke? Hvad der er mere bemærkelsesværdigt, er faktisk at Niels Due er medarbejder nr. 5 der kan holde 30 års jubilæum hos os og til foråret har vi en 30års-jubilar mere. Det er vi meget stolte af!