Specialtop på 32 kg solgt til stor industrikunde

22. november 2021
Specialtop - Jens Linde

Lagerchef Brian Sommer og direktør Claus Andersen kom på overarbejde, da de skulle løfte den 32 kg tunge specialtop. Specialtoppen er designet til at spænde og løsne meget store møtrikker, og det er den største top, virksomheden nogensinde har solgt.

– Specialtoppen kan spænde og løsne møtrikker på 155 mm og har en 2 1/2” firkant til tilslutning på specialmaskiner med lav gearing. Toppe af den størrelse bruges typisk i olie- eller vindmølleindustrien, og det er med distance den største top, vi har solgt i mine godt 10 år som direktør for Jens Linde A/S, fortæller Claus Andersen.

Har du brug for specialtoppe til den tunge industri?

Kontakt os på 75 85 82 55 eller info@jenslinde.dk, hvis du har spørgsmål til vores produktsortiment, priser og løsninger.