Tre nye agenturer – VVG, Spitznas og CWalter i huset!

18. februar 2014
Som skrevet i vores julehilsen, efterstræber vi at udvikle virksomheden i kundernes retning. Derfor er det med stor fornøjelse, vi nu kan tilbyde produkter fra hele tre nye tyske mærker i topklasse.

 

Vores tre nye agenturer er:

VVG Logo

Spitznas LOGO

 

CWalter_Logo

 

 

 

Spitznas Maschinenfabrik GmbH der med udgangspunkt i mineindustrien har udviklet et bredt program af utroligt robust trykluft- og hydraulikværktøj som er meget interessant for bl.a. offshore og vindmølle-industrierne. En stor del af værktøjet er ATEX-certificeret hvilket øger anvendelses-områderne. Vi har pt. fokus på det komplette program af undervandsværktøj samt rør-rensemaskinerne som vi ser et aktuelt marked for i Danmark. Vi fører dog hele programmet og der er bestemt noget at komme efter. Se produkter her

VVG Befestigungstechnik GmbH & Co har gennem mange år produceret nitte-værktøj (akku og trykluft) og et uendeligt sortiment af nitter. VVG kan således levere nitter i alle kvaliteter, materialer og farver – også specialfremstillede. Nu har vi det bedste udstyr til befæstelse, f.eks. den populære Rivdom One blindnitte-maskine.

Carl Walter Schraubwerkzeug-Fabrik GmbH & Co udvikler og producerer værktøj i særklasse. Vi har allerede solgt en del af deres elektroniske momentnøgler til medicinalindustrien. Selv de små momentskruetrækkere har nemlig en tolerance-afvigelse på kun +/- 1 %. Det er altså præcisionsværktøj som egner sig fortrinligt til finmekanisk arbejde. Derudover ser vi gearnøgler og de helt store slagtoppe som relevante områder for vores kunder, men der er nok at vælge i mellem i et sortiment på 13.000 emner.

”Alles klar”

Vi har allerede haft et par mand på uddannelsestur i Tyskland for at lære produkterne rigtig godt at kende, så vi kan yde den bedste rådgivning til vores kunder. Produkterne vil løbende blive oprettet på hjemmesiden, men vi er helt klar hvis du vil vide mere om de tyske kvalitetsvarer i dag.