Blæsemidler

Guyson Blæsemidler

Overfladebehandling og rensning med blæsemidler i blæsekabine er en effektiv og enkel metode – så længe du har grejet i orden.

Denne guide omhandler de forskellige materialer, der bliver brugt til sandblæsning: hvilken finish du kan opnå i forhold til hvilket blæsemiddel du bruger, og hvordan man vælger det optimale materiale til opgaven. Kort sagt opsummerer denne guide det, du har brug for at vide om blæsemidler.

Er du i tvivl om hvilke blæsemidler du skal vælge for at opnå den ønskede overflade, så læs videre herunder. Eller kontakt os.

 

Hvad kan bruges som blæsemiddel?

Alt kan bruges som blæsemiddel. Hvis produktet har den rigtige størrelse og kan blæses gennem systemet, kan det bruges til sandblæsning. Men mange faktorer spiller ind i forhold til hvilket resultat, man får. Eksempelvis:

  • Masse
  • Massefylde
  • Nedslagshastighed
  • Form
  • Hårdhed
  • Nedslagsretning
  • Størrelse
  • Kemisk sammensætning

De vigtigste egenskaber, der skal overvejes, når man skal udvælge et blæsemiddel er: Den kemiske sammensætning, hårdhed, massefylde, partikelens størrelse og form samt nedslagsmodstand.

De mest anvendte blæsemidler er:

  • Mineralske stoffer såsom aluminiumoxid eller silicon carbid
  • Keramik grit og shot
  • Glasperler eller knuste glas
  • Plastikperler eller knust plastik
  • Stålshot
  • Jerngrit
  • Organiske materialer såsom malede nøddeskaller eller partikler af stivelse
Blæsemiddel Flexgrain
Blæsemiddet Glas Grit
Blæsemiddel Honite

Hvilke materialer
anvendes til hvad?

Aluminium oxid/Silicon carbid

  • Rensning, gravering og overfladeforberedelse

Glas

  • Rensning og peening af metalliske emner

Metal

  • Rensning, slibning af rust, afkalkning og peening

Plastik

  • Rensning, slibning, afgratning, afstripning af maling

Keramik

  • Peening

Organiske produkter (Majskolbe og granulerede skaller og kerner)

  • Rensning af følsomme eller særlig krævende emner

Faktorer du skal overveje.

 

Partiklens massefylde

Partiklens massefylde er en stor faktor i forhold til den energi blæsemidlet overfører til overfladen, når den rammer emnet. Større partikler rammer hårdere end lette og forandrer overfladen mere, men en øgning i hastighed kompenserer for den lavere massefylde.

Grit og shot
Blæsemidler struktur

Partiklens form

De forskellige former for blæsemiddel-partikler kan opdeles i tre kategorier: shot (rund), grit (skarp) og cutwire.

Nedslaget af kugleformede partikler (shot) fordeles over et større område og skaber små runde fordybninger i overfladen. Shot-behandling, der kaldes for peened finish, giver et halv-reflekterende, skinnende udseende. Kantet grit rammer kun et punkt og efterlader en mat finish.

Partiklens størrelse

Partiklens størrelse har en stor påvirkning på antal nedslag per sekund under blæsningen. Hvis man vil forkorte procedurens tidsforløb, er det er en god idé at bruge blæsemidler med mindre partikler.

Større partikler skaber større fordybninger og giver mere spil i overfladen, hvorimod mindre partikler efterlader mindre runde eller kantede fordybninger.

I nogle tilfælde vil man overveje at bruge blæsemidler med mindre partikler, hvis emnet har huler eller smalle steder, hvor større shot eller grit ikke har så stor en virkning eller vil sidde fast.

Partiklens hårdhed

Partiklens hårdhed er en vigtig faktor. En partikel af et blødere materiale vil ikke have så stor en virkning på et emne af hårdere materiale, selvom partiklen er stor, har en større massefylde og bliver fremdrevet med en større hastighed.

En partikels hårhed bestemmer om den partikel overfører energien i form af en fordybning i overfladen, eller om den absorberer energien selv og bliver misformet eller går i stykker.

Partiklens nedbrydning

Hvis man vil sørge for, at blæsningen bliver så økonomisk som muligt, skal partiklens nedslagsstyrke eller brudmodstand tages i betragtning. Støv og affald fra blæsemidlet burde også overvejes, da det koste penge at komme af med rester.

Partiklens nedbrydning har også en direkte virkning på overfladebehandlingens tekniske egenskaber og på ensartetheden af overfladens finish.

De fleste materialer, der bliver brugt til udendørsblæsning er yderst skrøbelige og går i stykke med det samme, når materialet rammer emnet.

OBS!

Billigt sand

Det er ikke lige meget, hvilket blæsemiddel man bruger til en sandblæsningsopgave. Af økonomiske grunde kan man være fristet til at anvende sand med silica eller strandsand, men sand er generelt ikke velegnet til indendørsopgaver i sandblæsningskabiner, der recirkulerer blæsemidlet.

Silica-materialer

Brugen af silica-materialer kan resultere i frigivelsen af silica i luften, som kan forårsage luftvejssygdommen, silikose. Hvis man søger den samme finish, som silica-materialer giver, findes der andre blæsemidler, der giver det samme resultat uden at være sundhedsfarlige.

Miljø

Det kan være en fordel at undersøge materialets kilde eller købe blæsemidler fra en velkendt forhandler, da nogle tungmetaller er forbudt i EU.

Det endelige valg af blæsemiddel

Alle de førnævnte egenskaber skal tages i betragtning for at kunne fastlægge effekten af en partikel ved en bestemt blæsningsanvendelse. Emnets materiale og blæseudstyret bestemmer også valg af blæsemiddel. Ligeledes er kravene til overfladens tekniske finish en vigtig del af beslutningen og skal også tages i betragtning.

Først, skal du bestemme, hvilken anvendelse blæsemidlet skal bruges til. Skal du fjerne aflejringer fra overfladen? Har du brug for en fin eller en grovere finish? Når først den endelige effekt er defineret, er det nemmere at vælge, hvilket blæsemiddel man har brug for.

De fleste blæsemidler kan generelt bruges i injektor-systemer, hvorimod der er mindre udvalg af blæsemidler til et trykfødet system.

Her er nogle tommelfingerregler for, hvordan man vælger et blæsemiddel til opgaven:

  • Vælg det mindst aggressive blæsemiddel, som kan klare opgaven. Dette resulterer i mindre slid og mindre vedligeholdelse af udstyret.
  • Brug et blæsemiddel med de mindste partikler. Flere nedslag per sekund giver en hurtigere proces.
  • Find det laveste tryk, som kan klare opgaven. Dette giver en energibesparelse samt mindre slid og vedligeholdelse af udstyret.