Én lift - syv bustyper

Busliften i funktion på det travle værksted ved Aarhus Sporveje

På grund af udskiftning af de gamle busser med nye, større bustyper, stod Aarhus Sporveje’s værksted i Hasselager med en ubrugelig lift. Jens Linde A/S skulle levere en ny tre-cylindret lift der kan løfte syv forskellige bustyper.

“Vi følte os i sikre hænder, da vi kendte Jens Linde fra tidligere. Vi havde kun én kontakt ved firmaet der stod som tovholder og  koordinator så det blev nemt for os” siger driftsleder ved Aarhus Sporveje, Lars Petersen.

Det er et travlt værksted og vi skulle udføre opgaven uden at forstyrre de andre vognbaner i drift. Derfor blev der afskærmet grundigt for støv og støj. Vi gik straks i dialog med vores tyske leverandør, FUCHS, der udarbejder garageplanen sammen med os og dermed sikrer at der er plads til de krævede syv bustyper.

Jens Lindes projektløsning omfatter: Rydning af lokale (fjernelse af den gamle ramme i gulvet), en ny grav/vognbane og selvfølgelig selve liften.

Den gamle vognbane med lift

Da vi tidligere har leveret og serviceret lifte på de to andre værksteder ved Aarhus Sporveje, blev vi glade for at skulle levere den næste løsning på værkstedet i Hasselager også.

Aarhus Sporveje har indgået en serviceaftale med Jens Linde A/S, som sikrer at den nye FUCHS lift samt deres andre lifte altid er fuldt funktionsdygtige og sikre.

Nu skal de bare køre busserne i stilling!