Husk at mærke værktøjet

17. marts 2014

Flere årsager til at mærke værktøjet

Foto af stjålet værktøj

      Stjålet værktøj hos Syd og Sønderjyllands Politi

Lige nu vælter en bølge af værktøjs-tyverier over dele af Danmark. Det er både fra firmabiler, fra byggepladser og firmaadresser.

Desværre kommer en meget stor del af det fundne værktøj aldrig hjem til ejermændene for der er ingen mærker på sagerne. Politiet har opsnappet flere biler på vej til Østeuropa proppet med kvalitetsværktøj fra Danmark og der er sket en stigning.

Med mærkning af værktøjet hindrer du ikke tyveri, men gør det nemmere for Politiet at bevise det drejer sig om stjålet værktøj (og få dømt tyvene) og du kan meget nemmere få stjålne ejendele igen hvis de er mærket.

Hvis virksomheden synliggør at der bruges mærkning, kan det alligevel have en afskrækkende effekt på tyve, da det er vanskeligere at afsætte mærkede hælervarer.

Politiet anbefaler mærkning

–  Hvis bare håndværkere og entreprenører vil mærke deres værktøj helt enkelt. Det kan være med deres telefonnummer eller firmalogo påmalet, en klat maling af en særlig farve eller deres navn indgraveret eller brændt ind i plast eller træ på værktøjet. Det siger efterforskningsleder i UKA, Eskild Bossen. Det behøver altså hverken at være dyrt eller besværligt at mærke værktøjet.

Politiet appelerer også til, at håndværksfirmaerne måske tænker over både, hvad de har i bilerne og hvor de parkerer dem.

–  Lejlighed gør tyv, siger lederen af det kriminalpræventive sekretariat, Christian Østergård.

Hvis en bil med dyrt værktøj står placeret, så det er nemt at komme til – ja så går tyvene også efter det. Tænk over, hvordan bilen parkeres, for eksempel med bagklappen op mod en mur, hvis det er muligt, så bagklappen ikke kan åbnes.

Politiets råd til præventiv indsats på byggepladsen:

Syd- og Sønderjyllands Politi er klar med nogle gode råd, der kan sikre store og mindre byggepladser mod tyverier Læs mere..

■ Start med i virksomheden at have en skriftlig politik for sikring, der udpeger ansvarlige for området. (hent manual nedenfor)

■ Udpeg og uddan virksomhedens egen specialist i sikring mod tyveri og sæt opgaven på dagsordenen

■ Få defineret hvornår det, at noget bliver fjernet af en medarbejder, bliver betragtet som tyveri og gør konsekvenserne klar.

■ Allerede når du planlægger arbejdet med byggeriet, skal sikring tænkes ind. Også ved små byggerier.

■ Hegn byggepladsen ind og sæt skilte med ”Adgang forbudt” op. Så signalerer du at her er der opmærksomhed omkring sikkerhed.

■ Hav ikke private biler på byggepladsen.

■ Hold styr på leverancerne af byggematerialer og lad dem ikke ligge synlige på pladsen, hvis det kan undgås.

■ Gør pladsen så overskuelig som mulig for forbipasserende. Sæt lys op med bevægelsessensor, så alle kan se, hvis mistænkelige personer færdes i området.

■ Sæt eventuelt videoovervågning op og/eller etabler trådløse tyverialarmer udvalgte steder. Alarmerne kan sende til ansvarlige medarbejderes mobiltelefoner eller til godkendte kontrolcentraler. Overvej om der skal etableres vægter-ordning.

■ Mærk alt materiel og alt værktøj. Hav serienumre og gerne fotos af maskiner etc. liggende på et sikkert sted hjemme på kontoret. På den måde kan politiet bevise, at tingene er stjålet, hvis det fi ndes igen.

■ Dyrt materiel kan udstyres med startspærre og GPS-tracker.

■ Undgå at sætte dieseltanke tæt på hegn, at tyve nemt kan både se dem og få adgang til dem.

■ Fjern startnøgler fra maskiner. Ryd og op lås materiel og værktøj forsvarligt inde ved arbejdstids ophør.

■ Check byggepladsen før I forlader den.

■ Lad ikke biler fyldt med udstyr og værktøj stå på frit tilgængelige pladser, hvor der ikke er tilsyn eller overvågning.

■ Anmeld altid tyveri til politiet.

Download manual med tips til at sikre mod tyveri i firmaet

Se hvordan Jens Linde graverer værktøj til kunderne 

Vi laver nemt en pakke-løsning med gravering af værktøj og andre produkter. Det hindrer tyveri, svind og kan hjælpe med at holde styr på det årlige lovpligtige eftersyn.

Momentnøgle lasergraveres

Den usynlige laserstråle ses som en hvid plet. Graveringen kan ikke slides af.